Parterapi i Aalborg

Par holder i hånd, parterapi, par sidder i sofa

Et parforhold kan begynde med nærhed, forelskelse og en oplevelse af, at man har fundet hinanden. Men med tiden kan noget ændre sig. Det, der tidligere føltes let, kan blive præget af konflikter, afstand, kritik, tavshed eller gentagne diskussioner om de samme ting. Det er her parterapi kan hjælpe jer. Hvad enten I befinder jer i Aalborg eller andet steds i Nordjylland. 

Måske oplever I, at I taler sammen uden rigtig at føle jer hørt. Måske bliver den ene ved med at forsøge at få kontakt, mens den anden trækker sig. Måske ender små uenigheder igen og igen i store konflikter. Eller måske er der blevet så meget afstand mellem jer, at I næsten ikke længere ved, hvordan I finder tilbage til den nærhed, I savner.

Parterapi handler om at forstå, hvad der sker mellem jer. Det handler IKKE om at finde ud af, hvem der har ret. Derimod hjælper parterapi jer med at skabe en ny og bedre måde at være sammen på.

Hvad har I brug for hjælp til? 

Par søger parterapi af mange forskellige grunde. Nogle kommer, fordi konflikterne fylder for meget. Andre fordi de næsten ikke længere har konflikter, men i stedet er blevet følelsesmæssigt distancerede.

Det kan eksempelvis handle om:

  • Gentagne konflikter, der aldrig rigtig bliver løst
  • Kritik, bebrejdelser og anklagende ord 
  • Tavshed eller tilbagetrækning
  • Følelsen af ikke at blive set, hørt eller forstået
  • Manglende nærhed og følelsesmæssig kontakt
  • Problemer med sex og intimitet
  • Utroskab eller brud på tilliden
  • Jalou­si og utryghed i forholdet
  • Forskellige behov for nærhed og afstand
  • Sammenbragte familier og udfordringer omkring børn
  • Store livsforandringer, fx at blive forældre
  • Følelsen af at være blevet mere som bofæller end kærester
  • Overvejelser om, hvorvidt forholdet skal fortsætt

Mange par kommer, fordi de kan mærke, at de er kommet ind i et mønster, de ikke selv kan finde ud af at komme ud af.

Når problemet ikke kun handler om det, I skændes om

I parforhold handler konflikter ofte om mere end det konkrete emne.

Det kan på overfladen handle om små ubetydelig ting så som opvask, intimitet, økonomi, svigerfamilie, børn eller tid sammen. Men nedenunder kan der ligge noget langt mere sårbart:

“Betyder jeg noget for dig?”

“Kan jeg regne med dig?”

“Er du der, når jeg har brug for dig?”

“Er jeg vigtig for dig?”

“Kan jeg vise dig, at jeg har brug for dig, uden at blive afvist?”

Når disse behov ikke bliver mødt, kan parret langsomt havne i et fastlåst eller negativt mønster.

Den ene bliver måske mere kritisk, insisterende eller opsøgende, fordi kontakten føles truet. Den anden oplever presset og trækker sig måske længere væk. Jo mere den ene rækker ud, desto mere trækker den anden sig – og jo mere den anden trækker sig, desto mere desperat forsøger den første at skabe kontakt.

I forsøger begge egentlig at håndtere utrygheden. Men måden, I gør det på, kommer til at skabe endnu mere afstand mellem jer.

EFT – en emotionsfokuseret tilgang til parterapi

Jeg arbejder med Emotionsfokuseret Parterapi (EFT/EFCT).

EFT tager udgangspunkt i, at mennesker har et grundlæggende behov for følelsesmæssig tryghed og for at kunne mærke, at deres partner er der for dem.

I terapien arbejder vi derfor ikke kun med, hvad I skændes om, men med det mønster, der opstår mellem jer.

Vi undersøger blandt andet:

  • Hvad sker der i dig, når du oplever afstand fra din partner?
  • Hvad forsøger du at få fra din partner, når du kritiserer, presser eller trækker dig?
  • Hvad sker der i dig, når du føler dig kritiseret eller afvist?
  • Hvilke følelser ligger nedenunder vrede, frustration eller tilbagetrækning?
  • Hvad længes du egentlig efter fra din partner?
  • Hvordan kan I begynde at møde hinanden på en måde, der skaber mere tryghed?

EFT hjælper jer med at få øje på det negative samspil, så problemet ikke længere bliver dig mod mig, men i højere grad os mod det mønster, der er kommet imellem os.

Fra fastlåst mønster til mere tryg kontakt

Et vigtigt mål i parterapien er, at I gradvist bliver bedre til at opdage og forstå jeres mønster, mens det sker.

I stedet for:

“Du er ligeglad med mig.”

kan der måske med tiden komme mere af:

“Når du trækker dig, bliver jeg bange for, at jeg ikke betyder noget for dig. Så kommer jeg til at presse på, selvom det egentlig ikke er det, jeg ønsker.”

Og i stedet for:

“Du kritiserer mig hele tiden.”

kan der måske komme:

“Når du bliver vred på mig, får jeg hurtigt følelsen af, at jeg ikke er god nok. Så får jeg lyst til at lukke ned og gå væk. Men jeg kan godt mærke, at det er med til at gøre dig endnu mere alene.”

Det er ofte i denne bevægelse, at noget begynder at forandre sig.

Hvad kan I få ud af parterapi?

Målet er ikke et konfliktfrit parforhold. Uenigheder og forskelligheder er en naturlig del af at være to mennesker tæt på hinanden.

Målet er i højere grad at skabe et forhold, hvor I kan være uenige uden at miste kontakten til hinanden.

Gennem terapien kan I blandt andet arbejde hen imod:

Mere følelsesmæssig tryghed
At kunne mærke, at jeres partner er der for jer – også når noget er svært.

Mindre fastlåste konflikter
At opdage det mønster, der holder konflikterne i gang, og lære at reagere anderledes på hinanden.

Bedre kommunikation
Ikke bare at blive bedre til at tale sammen, men at kunne udtrykke de følelser og behov, der ligger bag kritikken, vreden eller tilbagetrækningen.

Mere nærhed og kontakt
At kunne være mere åbne og sårbare over for hinanden og igen opleve en følelse af forbindelse.

En stærkere relation efter kriser
Hvis I har været igennem eksempelvis utroskab, tillidsbrud eller en anden stor belastning, kan terapien hjælpe jer med at forstå, bearbejde og genopbygge relationen.

En større forståelse af hinanden
At få øje på, hvad der sker inde i jer hver især – og hvorfor I reagerer, som I gør.

Kan vores problem overhovedet løses/ fixes?

Mange par kommer i parterapi med en følelse af, at “vi har prøvet alt”.

Andre er usikre på, om forholdet overhovedet kan reddes.

Det behøver I ikke have afklaret, før I kommer.

Parterapi kan også være et sted, hvor I sammen undersøger, hvad der sker mellem jer, hvad I hver især har brug for, og om I kan finde en ny vej sammen.

Det vigtigste er ikke, at I allerede ved, hvad løsningen er.

Det er netop det, vi sammen skal undersøge.

Parterapi i Aalborg

Jeg tilbyder parterapi i Aalborg med udgangspunkt i den emotionsfokuserede tilgang EFT/EFCT.

Hvis I oplever, at I sidder fast i de samme konflikter, savner nærhed eller har svært ved at finde hinanden igen efter en krise, er I velkomne til at kontakte mig.

I behøver ikke vente, til problemerne er vokset jer over hovedet, før I søger hjælp. Jo mindre problemerne er, jo bedre. 

Jeg arbejder ud fra en emotionsfokuseret tilgang også kaldet EFT. Måske kender du TV-programmet “Vi kæmper for at overleve” med parterapeut Jette Simon. Her anvendes der emotionsfokuseret parterapi. 

Hvornår kan vi starte i parterapi?

Måske tænker I, at jeres problemer ikke er store nok? Mange par venter faktisk for længe med at opsøge hjælp ved en parterapeut. Parterapi er brugbart både når det gælder store kriser, men også ved mindre hverdagskonflikter, kommunikationsudfordringer eller hvis I ønsker at styrke jeres intimitet

Hvad gør jeg hvis min partner ikke vil med?

Det er meget naturligt, at den ene part kan være mere tøvende overfor parterapi. Hvis din partner er skeptisk, så book meget gerne en telefonisk uforpligtende samtale med mig på 20 min. Du skal også altid være velkommen til at booke en individuel samtale med mig. 

Tager du som parterapeut parti og er der én, der bliver udpeget som "problemet"?

Som jeres parterapeut, så vil jeg altid være neutral. Jeg har jeres relation for øje og undersøger de negative mønstre, som I havner i. I skal begge føle jer hørt og mødt – ikke kun den ene part.  

Hvordan foregår en session ved dig?

Mange par benytter sig af den uforpligtende telefoniske samtale, som jeg tilbyder. Det starter med I kommer ind og finder jer godt tilrette i sofaen. Jeg byder på en kop kaffe/the eller et glas vand. Den første session handler om, at I begge 2 skal mærke efter, om I føler jer trygge ved mig som jeres terapeut. Til den første samtale vil jeg forsøge at kortlægge jeres udfordringer.

I skal forvente at jeg mellem sessioner kan give jer små hjemmeopgaver for. 

Hvor mange sessioner? Hvad koster parterapi?

Det er svært at sige, når jeg ikke kender til jeres udfordringer. Antallet af sessioner kan selvfølgelig variere fra par til par. Mange par oplever dog en mærkbar og varig positiv forandring i deres parforhold efter 4-6 sessioner. 

Tillidsbrudte problematikker som utroskab kan kræve et længere forløb. 

Hvad koster parterapi? Hvordan betaler vi?
  • Prisen er 1.250 kr pr session (75-90 min )
  • I betaler med MobilePay ved ankomst (kontakt mig, hvis I ikke har MobilePay)
  • Afbud meldes hurtigst muligt og senest 24 timer før sessionens start. 

Når vrede fylder i parforholdet

Vrede er en naturlig følelse – også i parforholdet. Den kan fortælle os, når noget er vigtigt, når vi føler os overset, eller når vi har brug for at blive taget alvorligt. Men når vreden kommer til at styre kommunikationen, kan den skabe afstand i stedet for nærhed.

Måske oplever I, at I gang på gang havner i de samme skænderier. Måske fylder beskyldninger, bebrejdelser eller tavshed mere end den nærhed og omsorg, I begge længes efter. Vrede kan på den måde blive en stor mur, der skygger for kærligheden.

Hvornår er det tid til at søge hjælp?

  • Når konflikterne eskalerer, selvom I egentlig vil det modsatte.

  • Når skænderierne bliver mere om “at vinde” end om at forstå hinanden.

  • Når I oplever at sidde fast i de samme mønstre uden at kunne finde en vej ud.

  • Når afstanden mellem jer vokser, selvom I inderst inde ønsker nærhed.

Parterapi kan hjælpe jer med at få øje på, hvad der ligger bag vreden – typisk længslen efter at blive set, hørt og holdt af. Med udgangspunkt i Emotionsfokuseret Parterapi (EFT) arbejder vi med at bryde de fastlåste mønstre og skabe nye måder at møde hinanden på.

Min erfaring med vrede – en styrke i parterapi

Jeg har i mange år arbejdet med vredeshåndtering i individuel terapi, og det giver en særlig styrke i arbejdet med par, hvor konflikterne ofte fylder meget. Jeg hjælper jer med at forstå, hvad vreden forsøger at fortælle, uden at den behøver at ødelægge kontakten mellem jer.

Mit mål er at støtte jer i at finde vejen fra konflikt til kontakt – så vreden kan blive en åbning til større forståelse, tryghed og kærlighed i jeres forhold.

Book en samtale her.